Jeg yder professionel rådgivning
indenfor faget landskabsarkitektur
herunder byrum, parker, haver,
kirkegårde og landskaber
Jeg arbejder æstetisk og funktionelt
med løsninger og skaber uderum,
leverum og steder der er lidt grønnere
Med en baggrund som sagsarkitekt på private tegnestuer og nu i selvstændigt regi, har jeg 16 års erfaring med landskabsarkitektrådgivning for offentlige og private bygherrer indenfor alle faser af et projekt. Fra værdisætning og programmering, idé- og skitsefase, projektering, udbud, projektopfølgning, fagtilsyn og frem til aflevering.
Mit faglige virke er primært landskabsbearbejdning i feltet mellem æstetik og funktionalitet. Min rådgivning baserer sig på en kvalificeret læsning af det pågældende sted, hvor der ønskes tilføjelser eller ændringer til et eksisterende miljø. Vægtningen mellem bevaring, restaurering, renovering og fornyelse sker på baggrund af en værdisætning af det konkrete steds potentialer og udfordringer. I det perspektiv er rådgivning omkring vores fælles levende kulturarv en stor del af mit interessefelt, herunder særligt de danske kirkegårde hvor min rådgivning drejer sig om helheds- og udviklingsplaner, samt konkrete forslag til nyanlæg.
Jeg har et indgående plante- og materialekendskab, stort fokus på holdbare og funktionelle løsninger og jeg indtænker altid drift og vedligehold i mine projekter. Jeg værdsætter den konstruktive dialog med projektets relevante aktører, hvor projekter afstemmes i forhold til funktionalitet samt kvalitet, tid og økonomi. Således er det min erfaring, at projektet får et godt liv også efter udførsel og aflevering.
ERHVERVSERFARING
2021- Selvstændig virksomhed
2016-21 STED ApS, landskabsarkitekt
2008-16 Charlotte Skibsted Landskabsarkitekt MDL. MAA.
2008 Møller og Grønborg (stud.)
2007 Charlotte Skibsted Landskabsarkitekt MDL. MAA. (stud.)
UDDANNELSE
2008 Landskabsarkitekt (cand. hort. arch.)
fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, KBH
2006 Leeds Metropolitan University
KURSER
2020 Kursus i drift og planteanveldelse, Jane Schul
2018 Archicad, 3D grundkursus - landskab, Graphisoft
2016 Projektleder, De Danske Byggeøkonomer
2013 Professionel kreativitet, Arkitekternes -Efterudd.
2010 Træbeskæring, Birkholm Planteskole
MEDLEMSSKABER
2008 - Danske Landskabsarkitekter
2013 - Foreningen for Kirkegårdskultur
2023 - Havehistorisk Selskab
FORSIKRING
Virksomheden har en professionel erhvervsforsikring igennem Top Danmark